5–20 minutter
Middagsbønnen handler om at skabe en lille pause til både sjæl og sind. Sæt en alarm på 5-20 minutter på din telefon, så du ikke behøver forholde dig til tiden. Hvis der er andre omkring dig, kan du evt. tage høretelefoner i ørerne og lytte til noget stille instrumentalt musik.
Dernæst kan du gøre én af følgende ting:
- Udvælg et skriftsted, som du gentager i dit sind med små mellemrum. Det kan være et, du har læst i din morgenlæsning eller et, du synes godt om. Lad det synke ind, uden at du forholder dig til det eller analyserer det. Bare vær i stilheden sammen med skriftstedet og lad Gud møde dig der.
- Vær helt stille og se om Gud taler til dig eller på anden vis dukker op i dit sind.
- Lyt til en lovsang eller en online bøn, og lad det guide din bøn.
